FONDEN UNGES har netop fået topkarakter fra det kommunale tilsyn af fondens uddannelsestilbud for unge med autisme, UNGES Uddannelsescenter.

“Vi har fået topkarakteren 5 i alle syv kategorier, og jeg er meget stolt af mit personale”, siger direktør Britta Bak.

I tilsynets overordnede vurdering i tilsynsrapporten for september 2020 hedder det, at “Fonden Unges er et meget velorganiseret tilbud, hvor borgernes trivsel og udvikling understøttes i et ungemiljø, der er tilpasset målgruppens særlige behov. Et højt fagligt niveau afspejles blandt andet ved medarbejdernes kompetencer og refleksionsevne, beskrivelser af fagligt perspektiverede aktiviteter samt ved indretning af de fysiske rammer.”

 

Blandt landets mest erfarne

UNGES Uddannelsescenter blev etableret i 2007, og er dermed et af landets ældste tilbud til unge med autisme om en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse.

“Vores undervisere har mange års erfaring og er specialiseret i deres fag, og vi er meget ærekære omkring vores faglighed, så jeg er selvfølgelig meget glad for, at det kommunale tilsyn i den grad roser vores kvalitet”, fortæller Britta Bak.

Fondens uddannelsescenter, “UNGES Uddannelsescenter”, er beliggende på Lerhøj 7 i Bagsværd og tilbyder Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, 10. klasse samt mentor- og fritidstilbud til unge med autisme og autismelignende udfordringer. Udover uddannelsescentret driver FONDEN UNGES også jobforløbet KLAR TIL START samt autisme-app’en Scan How.

www.ungesuddannelsescenter.dk

Download tilsynsrapporten